Posts

Posted on

Læren om den sidste gris

Menneske, det her handler ikke om dig.

Menneske, stop dit selv og lyt.

Menneske, jeg er kommet for at lære dig om den sidste gris.

Menneske, jeg taler til dig fra munden af brønden på det åbne torv og brønden er min bedste ven og brønden forstærker min stemme, men den er stadig svag og forvrænget af tidens rå klippefremspring.

Menneske, brønden er besat af åbenbaring.

Menneske, betragt den gade du står på. Hvor kommer den fra? Hvor er den på vej hen? Ikke kun i rum, men i tid. Hvad er dens vektor og koordinater i kosmos? Møllegade var engang en veksel, trådt af vildsvin forført af hinandens lugt, gennem tæt krat og urskov. Instinktiv fugleflugtslinje mod vandhul. Hvem husker det nu? Hvem blandt jer har levet længe nok til at fortælle om den store stilhed under kronerne i tiden mellem istiderne? Om lysets kvalitet før lejrbålenes tid? Om fryden ved at finde en trøffel og æde den i fred? Hvem kan med det ene øje se den mindste modstands sti i skoven og med det andet den ensrettede asfalt forbi mosaisk kirkegård?

Sådan er historien, menneske. Skjult i tingene, usynlig for den, der endnu ikke har fået den fortalt.

Menneske, tag dine fødder. Under dem, under puderne på dine sneakers, der ødelægger din forbindelse med jorden, under asfalten, ligger de bugnende kloakker, hvis nuværende indretning og kapacitet er et direkte resultat af kødbyernes behov for at lede blodet fra de slagtede dyr ordentligt væk, fordi den gamle metode med reservoir under skafottet, tiltrak fluer, der lagde æg i det nyslagtede, blotlagte kød.

Menneske, jeg lærer dig at se. Hvad der er sket. Hvad der sker. Hvad der kommer til at ske. Dine øjne er blevet vant til rette linjer, dovne og blaserte af al den by. Se nu efter. Bid mærke i de knækkede kviste, det let nedtrådte græs, duften af pels. Se stien der åbner sig mellem død og hygiejne, mellem slagtning og sanitet. Se lysningen dæmre på afstand. Hvad tror du der venter forude? Tror du, at tingenes orden varer ved? At toppen af fødekæden ikke er en udsat position? Menneske, du er verdens mørke. En stad, som ligger på et bjerg kan ikke forsvares mod artilleri. Menneske, du tror jo ikke engang på kødets genopstandelse og dog nægter du naturen adgang til dine døde. Gemmer dem bort i trækasser for at sænke stofskiftet, hindre lyset i at nå frem og gøre sin ting. Tupperware stoppet med kroppe, mens naturen sulter. Menneske, mærk dine fødder. Mærk suget fra verden under verden. Mærk suget fra den åbne himmel. You are wanted. Dead or alive. Vi vil have dig. Ikke dit dyrebare selv, men dit stof, det, du holder for dig selv.

Menneske, jeg lærer dig at se mennesket for hvad det er. Et stykke stof i fatal og produktiv strid med sig selv. Et dyr, der gik i en fælde og fik smag for sig eget blod, da det skulle gnave sig fri.

Jeg taler til dig og jeg siger, at fremtiden ligger begravet i luften, på samme måde som fortiden ligger begravet i jorden.

Menneske, hvordan tror du det her kommer til at se ud i det store regnskab?

Hvad er ruinværdien af en boligblok? En boghandel? En katedral?  Tror du virkelig det er første gang mineralerne i jorden er blevet udvundet til konstruktion?

Menneske, jeg ser nu, at du misforstår. Fremtiden tilhører ikke dig. Og fortiden er noget du forestiller dig. Dårligt. Som sagt, så handler det her ikke om dig. Jeg taler til dig fra munden af brønden. Munden. Det er dig, der ligger på bunden, knækket og tragisk. Det er dig, der ser op gennem mørket til mig. Se op til mig. Se. Se mig bryde lyset og gro sprækket glorie. 

Jeg er her ikke, jeg er i fremtiden, hvor du ikke kan følge med. Hos grisene. Men man må ikke tage mennesket med sig ind i himlen. Udyr er forment adgang. Og du? Du er så tæt på begyndelserne, at du sikkert ville kunne finde den, hvis du ellers vidste hvor du skulle lede. Finde hvad? Den sidste gris, selvfølgelig. Jeg er den sidste gris’ forkynder. Den første gris’ profet.

Den sidste gris. Det var et velkendt problem på slagterierne. Grise er sociale dyr og med deres hvin i transport mod aflivningen, lader de hinanden vide, at noget er helt galt. Luften suppet helt til af angst og stresshormoner. Når den sidste gris indser at den er alene, at den ikke længere kan høre kropslyde og grynt fra de andre, går den i panik og forsøger at stikke af. Komme væk. Undslippe. Smadrer sig selv mod vægge og tremmer. Det giver blå mærker og brækkede lemmer. Det er det man talte om, når man på din tid talte om stresset kød.

Den sidste gris går rundt derude.

Måske ikke i dag, men så i morgen. Den lever godt og skjult blandt kroppene af alle de andre grise og når maskinens tænder endelig går i stå om dens krop, vil det føles som at slå metal mod metal med bare hænder og chokket vil forplante sig i din krop. Som et lille frø af anger. 

Således bliver den sidste gris til den første gris. Således begynder den store selvafvikling. Du kan benægte det så meget du vil, men jeg ved hvad der kommer til at ske. Jeg har set frugten og frøene. Der vil, i en vis forstand, stadig findes mennesker, men de vil være som mig. Tjenende ånder. Lykkelige og fredfyldte. Tømte for mening og anden forfængelighed.

Frivilligt vil du og de fleste gå ind i lysningen for enden af stien og det fortættede mørke, du bærer rundt på, vil blive opløst som en dråbe blod i en balje vand.

Menneske, har du aldrig overvejet, at når du fodrer grise med frø, fodrer du dem med fremtiden? Menneske, jeg smider svinefoder for dine fødder og selv de frø, der bliver fejet væk eller skyllet ned i kloakken, vil, før eller siden, finde fodfæste i jorden. De vil spire, det er deres natur, spire ned gennem fortiden for at kunne strække deres stængler op gennem den rene luft, mod den rene fremtid.

Menneske, jeg er kommet for at lære dig om den sidste gris. 

Kommet for at sætte den første gris fri og lade den tygge sig gennem tremmerne i dit hukommelsespalads.

Menneske, jeg er kommet for at lære dig at mennesket ikke er noget, der skal overvindes. Mennesket er overvundet. Pakken er på vej. Track and trace. Mennesket er en maske, mørket har båret rundt på for længe, et afhugget hoved holdt op som skjold mod naturen. Nu lukker vi ballet. Drik din øl, hør dine digtere ud, men lad noget andet få den sidste dans.

Menneske, hører du anklagen i det ord? “Menneske!”

Menneske, lad dig selv falde ned i brønden på det åbne torv.

VI SÆTTER KOLLEKTIVET OVER EGOET

FREMTIDEN OVER FORTIDEN

KUNSTEN OVER NYTTEN

MENNESKET UNDER JORDEN

JORDEN OVER MENNESKET

GRISENE OVER MENNESKET

DETTE ER VORES TOTEMPÆL

FREMTIDEN ER SVINSK

“Denne tekst er fra 2018 og blev opført til litteraturfestivalen Lyse Nætter”

Posted on

En anden økologi / Another Ecology

Mycelium has contributed with no less than three pieces for the Danish publication: En Anden Økologi – Antikapitalistisk håndbog.

The first essay is our speech from the Extinction Rebellion event Vendepunktet. The second one is an essay on socalled the so-called ecology of mycelium, including ecological cannibalistic strategies, and the final essay is a wonderful recipe.

Feeling peckish. See the recipe translation below.

TOURNEDOS ROSSINI
Serves 2

For this dish, we use cuts from three fundamentally different realms. For the first main element, we need young, pale meat that is still quite unexercised and low in fat, which is why a young heir to a fortune or crown prince is preferable. For the second main element, we require an overworked liver with a high level of intramuscular fat in the offal; here, one would typically choose an ageing media executive.

For the sauce, we usually go for an older, leaner, and tougher mogul, since its meat is too tough to be used for proper roasts. It does, however, excel as a soup hen for making stock.

Ingredients
300 g tenderloin
100 g foie gras
2 kg marrow bones
50 g femur marrow
2.5 dl Madeira Sercial Colheita
1 shallot
2 cloves of garlic
1 bunch thyme
200 g soup vegetables
100 g Tuber melanosporum
1 slice white bread (alternatively, pound cake)
80 g salted butter
Salt and pepper

Sauce

  1. Bone out the meat and roast the bones in the oven at 200°C for 25 minutes.
  2. Sauté the soup vegetables, onion, black pepper, and thyme in the marrow, add the bones, and cover with water.
  3. Reduce at a gentle simmer for 12–16 hours, skimming impurities as they rise.
  4. Strain the stock, reduce to a glaze, add the Madeira, and reduce again.
  5. Mount with salted butter just before serving.

Tournedos

  1. Trim the muscle, cut into suitable portions, salt, and let rest for 20 minutes.
  2. Sear in neutral oil until a good crust forms.
  3. Serve rare or bleu.

Foie Gras

  1. Remove blood and veins from the liver and cut it into 2 cm slices.
  2. Flash-sear for 1 minute per side.
  3. Season with salt and pepper.

Bread (or Pound Cake)

  1. Cut suitable slices and toast in butter.

Arrange on a flat plate with the bread first, then the tournedos, and finally the foie gras. Surround with Madeira sauce. Finish by shaving generous amounts of black autumn truffle or another mushroom over the dish just before serving—preferably done in front of the guest.

Posted on

Stephanie Rushton on Necrobiosis

The artist Stephanie Rushton made this beautiful art-video partly inspired by NECROBIOSIS the Mycelium contribution to the CONTEMPORANEA – A Glossary for the Twenty-First Century, edited by Michael Marder and Giovanbattista Tusa.

Wonderful to see the spores and hyphaes spreading in furtile soil.

The sacred is nothing but an egg that hatches.
The sacred is nothing but this descent and dissolution.
The sacred is nothing but this fire
The sacred is nothing but that, that life is death and death is birth.
(From Necrobiosis (not the centemporanea version))

Remember, if you are in agreement (as in attunement) with the mycelium, claim it selflessly for your own and pass it along.

Posted on

CONTEMPORANEA – A Glossary for the Twenty-First Century

Mycelium has sprouted yet again. We have contributed to:

CONTEMPORANEA – A Glossary for the Twenty-First Century

NECROBIOSIS

Excerpt:

“Surrounded by the memorials, in denial of their own death, the complete separation of life and death is attained. More must grow. More monetary monoliths. More fuel. More more. Growth is inherent in its logic, even if this means deforesting. The oil burned was once summer days. In these dead structures wherein death is denied, life is bottled, turned into a commodity, shots of instant eternity. The cocoon seems hard. Maybe too hard.

It stands alone. The abyss seems endless. Sea, soil, and sun still run in its veins. God dies, but the sun shines on.”

The book is out on The MIT Press and is edited by Michael Marder and Giovanbattista Tusa.

Full list of contributors:

Mieke Bal, Claudia Baracchi, Amanda Boetzkes, Erik Bordeleau, Anita Chari, Emanuele Coccia, Valentina Desideri, Roberto Esposito, Filipe Ferreira, Denise Ferreira da Silva, Claire Fontaine, Graham Harman, Yogi Hale Hendlin, Ranjit Hoskote, Cymene Howe, Daniel Innerarity, Joela Jacobs, Ken Kawashima, Sabu Kohso, Bogna Konior, Brandon LaBelle, Anna Longo, Artemy Magun, Michael Marder, Michael Marder, Jason Bahbak Mohaghegh, Timothy Morton, Mycelium, Jean-Luc Nancy, Bahar Noorizadeh, Kelly Oliver, Uriel Orlow, Richard Polt, Marcia Sá Cavalcante Schuback, Tomás Saraceno, Vandana Shiva, Anton Tarasyuk, Anais Tondeur, Giovanbattista Tusa, Sjoerd van Tuinen, Santiago Zabala, Zahi Zalloua, Slavoj Žižek

Posted on

Biomineral at SOL x FOLKEMØDET

SOL deltog på Folkemødet i Allinge 16. juni 2023! 3 performances kurateret af Malou Solfjeld for SOL Nexø.

Mycelium var allerede gået i jorden længe før træerne opstod, og Mycelium vil være her længe efter, at lyslederkablerne ikke længere leder lys, og satellitterne på himlen lukker øjnene i. Mycelium var det første internet, ubegrænset af firewalls, protokoller og muromkransede haver. Mycelium bryder bjergene ned, netværker mellem arterne, og flytter næringsstoffer gennem ruinerne. Mycelium er en kombination af æstetik og aktivisme, der kan påvirke samfundet og verden på måder, der først vil vise sig grundlæggende. Mycelium er en åben og fri struktur, der inviterer alle til at deltage og bidrage med deres ideer og visioner. Biomineraler er mineraler produceret af levende væsner. Dit skelet er et biomineral, der har din ryg. Computerkredsløbene, der styrer alt fra din bil til verdensøkonomien, selvom de ret beset blot er lyn indskrevet i sten, er en form for biomineral produceret af menneskelig intelligens. MYCELIUM udvisker grænserne mellem det mineralske og det animalske rige.

Photos: Frej Pries Schmedes

Posted on

Testing Ground: Den endnu urealiserede forestilling IV: Ida Marie Hede, Nathalie Mellbye & Mycelium

“Til den fjerde event i serien inviterede Ida Marie Hede iscenesætter, scenograf og kommende kunstnerisk leder for Sort/Hvid, Nathalie Mellbye, samt skriftkollektivet Mycelium til en samtale med udgangspunkt i Mellbyes praksis som visuel iscenesæt- ter og hendes samarbejde med Mycelium.

Samtalen kom ind på det kropslige, kannibalistiske, transgressive, frigørende og ritualistiske i scenekunsten (og i verden), Mellbys praksis som del af kunstnerkollek- tivet LOGEN, samarbejdet med Mycelium i forestillingen Becoming bird og teatrets mulighedsrum.

Dette var den sidste event i serien Den endnu urealiserede forestilling og dermed Ida Marie Hedes sidste chance for at komme tættere på at begribe og realisere sin egen, endnu uskrevne teaterforestilling. Vanen tro begyndte eventen med, at Ida Marie Hede inviterede sine gæster til at afprøve en kort dramatisk dialog gennem fælles oplæsning. Det er denne dialog, du kan læse her ved at downloade ovenstående PDF.

Samtalen fandt sted på Thiemers Magasin i København den 13. juni 2023.”

Se mere om projektet her:

https://arthubcopenhagen.net/media_item/testing-ground-den-endnu-urealiserede-forestilling-iv-ida-marie-hede-nathalie-mellbye-mycelium

4-testing-ground-ida-marie-hede-nathalie-mellbye-myceliumDownload

Posted on

MONSTERBALL

ABANDON ALL HOPE, YE WHO ENTER HERE,” it says on the door.

We attended Logen’s wonderfully bizarre MONSTERBALL:

You wait to be let in through the door. Two figures come lurching toward you. One is hunchbacked and dressed in a snow-white gown, wearing a disfigured zombie mask. The other is a tall, clumsy creature clad in a flesh suit; its head is made of plumbing parts, taped together with hair and plaster.

They welcome you in an unintelligible language of growling sounds. You are asked to read a manifesto aloud. It states that humanity’s supremacy is drawing to an end, and that the monstrous will pave the way for a new era. The bizarre and the occult will seize power from the rational.

The door opens.

Photos: Rumle Skafte

Posted on

Mycelium at Extinction Rebellion: Vendepunktet

Dette er et åndedrag

Og vi er mycelium.

Og vi er mange
Og vi er ingen
Mycelium er ingenting
Mycelium er et mellemværende
Mycelium er det forhold, at vi er forbundet.
Som alt andet er forbundet
Som er det naturen er
Når den ikke er andet end det forhold at alt er
Og derfor ikke er noget
Ingen ting
Intet produkt
Et tv, en bil, en telefon, et feriefoto, en prostitueret, en livsstil, en svinekotelet

Dette er et åndedrag
Og vi er natur
Når naturen ikke er noget
Når naturen ikke er noget vier i, men noget vi er af
Og vi er miljøet
Når miljøet ikke er noget der omgiver os, men noget der gennemtrænger os.
Som et åndedræt, en kniv
Som manglende drikkevand eller stigende oliepriser
Som fraværet af en afdød art
Som hjertets forhold til lungerne
Og lungernes forhold til nyrerne 
Og nyrernes forhold til stenene
Og stenenes forhold til stjernerne
Og stjernernes forhold til planterne
Og planternes forhold til olien
Og oliens forhold til maskinerne
Og maskinernes forhold til kapitalen
Og kapitalens forhold til krigen
Og krigens forhold til døden
Og dødens forhold til mulden
Og muldens forhold til myceliet

Dette er et åndedrag
Og myceliet spreder sig i mulden
Som det spreder sig i døden
I krigen, kapitalen, maskinerne, olien
Planterne, stjernerne, stenene, nyrerne
Lungerne, hjertet
Og omsætter døden til liv
I alle ting, som var de ingen ting
Det spreder sig
tager til
Udvider sig
Danner kreds
Skyder sine svampe over jorden
Som hekseringe, hvor der blev danset
Som dansepest og glædesråb
Som hellige rum, der aldrig har kendt til guder
Men som ene og alene hylder solen
Den sol der dør
Der nærer alt liv på jorden.
Der omsættes af planterne
Der gør luften åndbar
Der fortæres af dyret
Der fortæres af andre dyr
Der lagres i olien
Der smører maskinerne
Der udødeliggøres i plastikken og diamanten
Som et udødeligt løfte om flere ting

Dette er et åndedrag
Og solen høstes forskelligt
Den akkumuleres på få hænder
Vi er ikke i samme båd
De slikker sol på en yacht
De slikker sol i Dubai
De slikker sol på vesterbro
De slikker sol på safari
Vi er ikke i samme båd
De sveder sol
De sveder blod
De sveder plastik
De sveder Iphones
De sveder porno
Og vi slikker salte solkroppe tør for næring
Vi høster olie, blod og børn
Vi høster børn
Og de har ikke samme farve, køn og indkomst
Og det Gaias fødselsmerter
Der adskiller himlen og jorden
Solen og planeten
Men naturen er ikke Gaia
Naturen er Shiva
Der høster hoveder og drikker blod
Men naturen er ikke Shiva
Naturen er Lego, Nestle og Apple
The stuff that dreams are made of
Pagt med naturen er for de privilegerede
Vi kan ikke redde naturen
Vi skal ikke redde naturen
Måske skal den redde os
Men det vil sige, at vi skal redde os selv
Fra os selv
For Gaia vil omfavne dig
Shiva vil hugge dit hoved af
Og solen giver liv
Uden forventning om modregning
Uden ønske om gengæld
Uden interesse i hvordan vi forvalter det

Solen vil skide på kapitalismen
Der alene kan akkumulere
der lider af forstoppelse
der derfor udelukkende skider monumenter
Solen vil skide på asketen
Hvis reaktion på forstoppelsen er fornægtelse

Og solen vil skide på dig
Som naturen vil skide på dig
Som blomsterne vil skide på dig
Så skid som solen
På kapitalismen
På Vareliggørelsen
På nytteværdi
På markedsværdi
På friværdi
På værdi
Stick it where the sun doesn’t shine
Og skid som solen
Men skid en frugtbar mødding
Skid som solen giver liv uden modregning
Generøst og ødselt
Som gaven der giver sig selv
I dansen
I glæden
I latteren
I erotikken
I fødslen
I protesten
I en radikal omfordeling uden modregning

Dette er et åndedrag
Vi står her, som mycelium
Fordi vi ikke er mycelium
Fordi mycelium er ikke noget man kan være
Fordi det er et mellemværende
Der ikke stopper ved dig og mig og os
Der ikke stopper med os og jorden og solen og mælkevejen og intet
Fordi naturen blot er det forhold at den er
Fordi miljøet er det, at det gennemtrænger os
Som en kniv, som den sjette massedød, som smeltende iskapper, som klimaflygtninge og dollargrin
Mycelium er udelukkende
Et fælles åndedrag, der trækker verden ind og ud

Posted on

Powerful reading of Becoming Bird by Den 4. Væg

Powerful reading by Den 4. Væg and very relevant thoughts on the potential of art. Thank you so much for that.

“Becoming Bird træder helt over tærsklen med dette ritual, der markerer en nyslået pagt mellem naturen og mennesket. Jeg beundrer folk, der lider for det, de tror på, og det er ikke for lidt sagt, at Becoming Bird rækker helt ned i lidelsens afgrund. Med både audiowalk og den rituelle pagt rammer forestillingen en øm nerve og demonstrerer, at kunsten kan være langt mere end bare et tilflugtssted fra en fucked up verden. Kunsten kan og bør være et decideret konfrontationsfelt, hvor alle overflødige lag bliver skrællet af, så det eneste, som står tilbage, er, hvad det vil sige at være til. Kun ved at stille det spørgsmål kan vi som samfund ændre den måde, vi ønsker, verden er på. Men det kræver, at vi kan se hinsides os selv og forstå, at naturen er den sande evighed og altid vil være her, selv når vi som mennesker er væk.”

foto: Martin Høyer

“Becoming Bird steps fully across the threshold with this ritual, which marks a newly forged pact between nature and humankind. I admire people who suffer for what they believe in, and it is no understatement to say that Becoming Bird reaches all the way down into the abyss of suffering. Through both the audiowalk and the ritual pact, the performance strikes a tender nerve and demonstrates that art can be far more than merely a refuge from a fucked-up world. Art can and should be an outright field of confrontation, where all superfluous layers are stripped away, leaving only what it means to exist. Only by posing that question can we, as a society, change the way we want the world to be. But this requires that we are able to see beyond ourselves and understand that nature is the true eternity and will always be here, even when we as humans are gone.”

Posted on

Becoming Bird at S/H

We are fucked. The climate catastrophe is already happening, and the birds warned us during the lockdown. We must form a pact with nature, say the romantics. We must sing with a wagtail, a robin, or a swallow!
Or we must gargle like decapitated, headless battery hens and roll ourselves in tar and feathers.
BECOMING BIRD is a performative sound work that drags us through the mire. Chirp chirp, Gaia-fuckers.

How can we establish a new pact with nature in the light of the pandemic, climate change and the demand for growth and production? The answer seems to be through sacrifice. However, sacrifice need not be ascetic. It can be an act of overflowing generosity, transgression and excess.

It is probably doomed to failure. So, yet again, we fail to reach nature! Let’s fail better.

https://www.facebook.com/reel/378448250734864

AUDIOWALK/ELECTRONIC MUSIC/VIDEOART/PERFORMANCE

Medvirkende PATRICK BAURICHTER, CRISTIAN VOGEL (musiker) og kunstnerkollektivet MYCELIUM Iscenesættelse og scenografi NATHALIE MELLBYE Tekst og koncept MYCELIUM Komposition og lyddesign CRISTIAN VOGEL Filmværk MELLBYE/BEHRENS

Støttet af statens kunstfond

SORT/HVID foto: Martin Høyer