Notice: Function _load_textdomain_just_in_time was called incorrectly. Translation loading for the onecom-wp domain was triggered too early. This is usually an indicator for some code in the plugin or theme running too early. Translations should be loaded at the init action or later. Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 6.7.0.) in /customers/7/1/7/mycelium.zone/httpd.www/wp-includes/functions.php on line 6131
Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/7/1/7/mycelium.zone/httpd.www/wp-includes/functions.php:6131) in /customers/7/1/7/mycelium.zone/httpd.www/wp-content/plugins/onecom-vcache/vcaching.php on line 621
Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/7/1/7/mycelium.zone/httpd.www/wp-includes/functions.php:6131) in /customers/7/1/7/mycelium.zone/httpd.www/wp-content/plugins/onecom-vcache/vcaching.php on line 629
mycelium – MYCELIUM
Mycelium has contributed with no less than three pieces for the Danish publication: En Anden Økologi – Antikapitalistisk håndbog.
The first essay is our speech from the Extinction Rebellion event Vendepunktet. The second one is an essay on socalled the so-called ecology of mycelium, including ecological cannibalistic strategies, and the final essay is a wonderful recipe.
Feeling peckish. See the recipe translation below.
TOURNEDOS ROSSINI Serves 2
For this dish, we use cuts from three fundamentally different realms. For the first main element, we need young, pale meat that is still quite unexercised and low in fat, which is why a young heir to a fortune or crown prince is preferable. For the second main element, we require an overworked liver with a high level of intramuscular fat in the offal; here, one would typically choose an ageing media executive.
For the sauce, we usually go for an older, leaner, and tougher mogul, since its meat is too tough to be used for proper roasts. It does, however, excel as a soup hen for making stock.
Ingredients 300 g tenderloin 100 g foie gras 2 kg marrow bones 50 g femur marrow 2.5 dl Madeira Sercial Colheita 1 shallot 2 cloves of garlic 1 bunch thyme 200 g soup vegetables 100 g Tuber melanosporum 1 slice white bread (alternatively, pound cake) 80 g salted butter Salt and pepper
Sauce
Bone out the meat and roast the bones in the oven at 200°C for 25 minutes.
Sauté the soup vegetables, onion, black pepper, and thyme in the marrow, add the bones, and cover with water.
Reduce at a gentle simmer for 12–16 hours, skimming impurities as they rise.
Strain the stock, reduce to a glaze, add the Madeira, and reduce again.
Mount with salted butter just before serving.
Tournedos
Trim the muscle, cut into suitable portions, salt, and let rest for 20 minutes.
Sear in neutral oil until a good crust forms.
Serve rare or bleu.
Foie Gras
Remove blood and veins from the liver and cut it into 2 cm slices.
Flash-sear for 1 minute per side.
Season with salt and pepper.
Bread (or Pound Cake)
Cut suitable slices and toast in butter.
Arrange on a flat plate with the bread first, then the tournedos, and finally the foie gras. Surround with Madeira sauce. Finish by shaving generous amounts of black autumn truffle or another mushroom over the dish just before serving—preferably done in front of the guest.
The artist Stephanie Rushton made this beautiful art-video partly inspired by NECROBIOSIS the Mycelium contribution to the CONTEMPORANEA – A Glossary for the Twenty-First Century, edited by Michael Marder and Giovanbattista Tusa.
Wonderful to see the spores and hyphaes spreading in furtile soil.
The sacred is nothing but an egg that hatches. The sacred is nothing but this descent and dissolution. The sacred is nothing but this fire The sacred is nothing but that, that life is death and death is birth. (From Necrobiosis (not the centemporanea version))
Remember, if you are in agreement (as in attunement) with the mycelium, claim it selflessly for your own and pass it along.
Mycelium has sprouted yet again. We have contributed to:
CONTEMPORANEA – A Glossary for the Twenty-First Century
NECROBIOSIS
Excerpt:
“Surrounded by the memorials, in denial of their own death, the complete separation of life and death is attained. More must grow. More monetary monoliths. More fuel. More more. Growth is inherent in its logic, even if this means deforesting. The oil burned was once summer days. In these dead structures wherein death is denied, life is bottled, turned into a commodity, shots of instant eternity. The cocoon seems hard. Maybe too hard.
It stands alone. The abyss seems endless. Sea, soil, and sun still run in its veins. God dies, but the sun shines on.”
The book is out on The MIT Press and is edited by Michael Marder and Giovanbattista Tusa.
Full list of contributors:
Mieke Bal, Claudia Baracchi, Amanda Boetzkes, Erik Bordeleau, Anita Chari, Emanuele Coccia, Valentina Desideri, Roberto Esposito, Filipe Ferreira, Denise Ferreira da Silva, Claire Fontaine, Graham Harman, Yogi Hale Hendlin, Ranjit Hoskote, Cymene Howe, Daniel Innerarity, Joela Jacobs, Ken Kawashima, Sabu Kohso, Bogna Konior, Brandon LaBelle, Anna Longo, Artemy Magun, Michael Marder, Michael Marder, Jason Bahbak Mohaghegh, Timothy Morton, Mycelium, Jean-Luc Nancy, Bahar Noorizadeh, Kelly Oliver, Uriel Orlow, Richard Polt, Marcia Sá Cavalcante Schuback, Tomás Saraceno, Vandana Shiva, Anton Tarasyuk, Anais Tondeur, Giovanbattista Tusa, Sjoerd van Tuinen, Santiago Zabala, Zahi Zalloua, Slavoj Žižek
SOL deltog på Folkemødet i Allinge 16. juni 2023! 3 performances kurateret af Malou Solfjeld for SOL Nexø.
Mycelium var allerede gået i jorden længe før træerne opstod, og Mycelium vil være her længe efter, at lyslederkablerne ikke længere leder lys, og satellitterne på himlen lukker øjnene i. Mycelium var det første internet, ubegrænset af firewalls, protokoller og muromkransede haver. Mycelium bryder bjergene ned, netværker mellem arterne, og flytter næringsstoffer gennem ruinerne. Mycelium er en kombination af æstetik og aktivisme, der kan påvirke samfundet og verden på måder, der først vil vise sig grundlæggende. Mycelium er en åben og fri struktur, der inviterer alle til at deltage og bidrage med deres ideer og visioner. Biomineraler er mineraler produceret af levende væsner. Dit skelet er et biomineral, der har din ryg. Computerkredsløbene, der styrer alt fra din bil til verdensøkonomien, selvom de ret beset blot er lyn indskrevet i sten, er en form for biomineral produceret af menneskelig intelligens. MYCELIUM udvisker grænserne mellem det mineralske og det animalske rige.
“Til den fjerde event i serien inviterede Ida Marie Hede iscenesætter, scenograf og kommende kunstnerisk leder for Sort/Hvid, Nathalie Mellbye, samt skriftkollektivet Mycelium til en samtale med udgangspunkt i Mellbyes praksis som visuel iscenesæt- ter og hendes samarbejde med Mycelium.
Samtalen kom ind på det kropslige, kannibalistiske, transgressive, frigørende og ritualistiske i scenekunsten (og i verden), Mellbys praksis som del af kunstnerkollek- tivet LOGEN, samarbejdet med Mycelium i forestillingen Becoming bird og teatrets mulighedsrum.
Dette var den sidste event i serien Den endnu urealiserede forestilling og dermed Ida Marie Hedes sidste chance for at komme tættere på at begribe og realisere sin egen, endnu uskrevne teaterforestilling. Vanen tro begyndte eventen med, at Ida Marie Hede inviterede sine gæster til at afprøve en kort dramatisk dialog gennem fælles oplæsning. Det er denne dialog, du kan læse her ved at downloade ovenstående PDF.
Samtalen fandt sted på Thiemers Magasin i København den 13. juni 2023.”
ABANDON ALL HOPE, YE WHO ENTER HERE,” it says on the door.
We attended Logen’s wonderfully bizarre MONSTERBALL:
You wait to be let in through the door. Two figures come lurching toward you. One is hunchbacked and dressed in a snow-white gown, wearing a disfigured zombie mask. The other is a tall, clumsy creature clad in a flesh suit; its head is made of plumbing parts, taped together with hair and plaster.
They welcome you in an unintelligible language of growling sounds. You are asked to read a manifesto aloud. It states that humanity’s supremacy is drawing to an end, and that the monstrous will pave the way for a new era. The bizarre and the occult will seize power from the rational.
Og vi er mange Og vi er ingen Mycelium er ingenting Mycelium er et mellemværende Mycelium er det forhold, at vi er forbundet. Som alt andet er forbundet Som er det naturen er Når den ikke er andet end det forhold at alt er Og derfor ikke er noget Ingen ting Intet produkt Et tv, en bil, en telefon, et feriefoto, en prostitueret, en livsstil, en svinekotelet
Dette er et åndedrag Og vi er natur Når naturen ikke er noget Når naturen ikke er noget vier i, men noget vi eraf Og vi er miljøet Når miljøet ikke er noget der omgiver os, men noget der gennemtrænger os. Som et åndedræt, en kniv Som manglende drikkevand eller stigende oliepriser Som fraværet af en afdød art Som hjertets forhold til lungerne Og lungernes forhold til nyrerne Og nyrernes forhold til stenene Og stenenes forhold til stjernerne Og stjernernes forhold til planterne Og planternes forhold til olien Og oliens forhold til maskinerne Og maskinernes forhold til kapitalen Og kapitalens forhold til krigen Og krigens forhold til døden Og dødens forhold til mulden Og muldens forhold til myceliet
Dette er et åndedrag Og myceliet spreder sig i mulden Som det spreder sig i døden I krigen, kapitalen, maskinerne, olien Planterne, stjernerne, stenene, nyrerne Lungerne, hjertet Og omsætter døden til liv I alle ting, som var de ingen ting Det spreder sig tager til Udvider sig Danner kreds Skyder sine svampe over jorden Som hekseringe, hvor der blev danset Som dansepest og glædesråb Som hellige rum, der aldrig har kendt til guder Men som ene og alene hylder solen Den sol der dør Der nærer alt liv på jorden. Der omsættes af planterne Der gør luften åndbar Der fortæres af dyret Der fortæres af andre dyr Der lagres i olien Der smører maskinerne Der udødeliggøres i plastikken og diamanten Som et udødeligt løfte om flere ting
Dette er et åndedrag Og solen høstes forskelligt Den akkumuleres på få hænder Vi er ikke i samme båd De slikker sol på en yacht De slikker sol i Dubai De slikker sol på vesterbro De slikker sol på safari Vi er ikke i samme båd De sveder sol De sveder blod De sveder plastik De sveder Iphones De sveder porno Og vi slikker salte solkroppe tør for næring Vi høster olie, blod og børn Vi høster børn Og de har ikke samme farve, køn og indkomst Og det Gaias fødselsmerter Der adskiller himlen og jorden Solen og planeten Men naturen er ikke Gaia Naturen er Shiva Der høster hoveder og drikker blod Men naturen er ikke Shiva Naturen er Lego, Nestle og Apple The stuff that dreams are made of Pagt med naturen er for de privilegerede Vi kan ikke redde naturen Vi skal ikke redde naturen Måske skal den redde os Men det vil sige, at vi skal redde os selv Fra os selv For Gaia vil omfavne dig Shiva vil hugge dit hoved af Og solen giver liv Uden forventning om modregning Uden ønske om gengæld Uden interesse i hvordan vi forvalter det
Solen vil skide på kapitalismen Der alene kan akkumulere der lider af forstoppelse der derfor udelukkende skider monumenter Solen vil skide på asketen Hvis reaktion på forstoppelsen er fornægtelse
Og solen vil skide på dig Som naturen vil skide på dig Som blomsterne vil skide på dig Så skid som solen På kapitalismen På Vareliggørelsen På nytteværdi På markedsværdi På friværdi På værdi Stick it where the sun doesn’t shine Og skid som solen Men skid en frugtbar mødding Skid som solen giver liv uden modregning Generøst og ødselt Som gaven der giver sig selv I dansen I glæden I latteren I erotikken I fødslen I protesten I en radikal omfordeling uden modregning
Dette er et åndedrag Vi står her, som mycelium Fordi vi ikke er mycelium Fordi mycelium er ikke noget man kan være Fordi det er et mellemværende Der ikke stopper ved dig og mig og os Der ikke stopper med os og jorden og solen og mælkevejen og intet Fordi naturen blot er det forhold at den er Fordi miljøet er det, at det gennemtrænger os Som en kniv, som den sjette massedød, som smeltende iskapper, som klimaflygtninge og dollargrin Mycelium er udelukkende Et fælles åndedrag, der trækker verden ind og ud
Powerful reading by Den 4. Væg and very relevant thoughts on the potential of art. Thank you so much for that.
“Becoming Bird træder helt over tærsklen med dette ritual, der markerer en nyslået pagt mellem naturen og mennesket. Jeg beundrer folk, der lider for det, de tror på, og det er ikke for lidt sagt, at Becoming Bird rækker helt ned i lidelsens afgrund. Med både audiowalk og den rituelle pagt rammer forestillingen en øm nerve og demonstrerer, at kunsten kan være langt mere end bare et tilflugtssted fra en fucked up verden. Kunsten kan og bør være et decideret konfrontationsfelt, hvor alle overflødige lag bliver skrællet af, så det eneste, som står tilbage, er, hvad det vil sige at være til. Kun ved at stille det spørgsmål kan vi som samfund ændre den måde, vi ønsker, verden er på. Men det kræver, at vi kan se hinsides os selv og forstå, at naturen er den sande evighed og altid vil være her, selv når vi som mennesker er væk.”
foto: Martin Høyer
“Becoming Bird steps fully across the threshold with this ritual, which marks a newly forged pact between nature and humankind. I admire people who suffer for what they believe in, and it is no understatement to say that Becoming Bird reaches all the way down into the abyss of suffering. Through both the audiowalk and the ritual pact, the performance strikes a tender nerve and demonstrates that art can be far more than merely a refuge from a fucked-up world. Art can and should be an outright field of confrontation, where all superfluous layers are stripped away, leaving only what it means to exist. Only by posing that question can we, as a society, change the way we want the world to be. But this requires that we are able to see beyond ourselves and understand that nature is the true eternity and will always be here, even when we as humans are gone.”
We are fucked. The climate catastrophe is already happening, and the birds warned us during the lockdown. We must form a pact with nature, say the romantics. We must sing with a wagtail, a robin, or a swallow! Or we must gargle like decapitated, headless battery hens and roll ourselves in tar and feathers. BECOMING BIRD is a performative sound work that drags us through the mire. Chirp chirp, Gaia-fuckers.
How can we establish a new pact with nature in the light of the pandemic, climate change and the demand for growth and production? The answer seems to be through sacrifice. However, sacrifice need not be ascetic. It can be an act of overflowing generosity, transgression and excess.
It is probably doomed to failure. So, yet again, we fail to reach nature! Let’s fail better.
Medvirkende PATRICK BAURICHTER, CRISTIAN VOGEL (musiker) og kunstnerkollektivet MYCELIUM Iscenesættelse og scenografi NATHALIE MELLBYE Tekst og koncept MYCELIUM Komposition og lyddesign CRISTIAN VOGEL Filmværk MELLBYE/BEHRENS
Solen er blot én blandt uendeligt mange stjerner, der kredser om et gigantisk sort hul.
Jeg er solen. Jeg er det, der dør.
En gang vil den dø. I sin dødsrallen vil den vokse sig enorm og sluge sit solsystems planeter.
Den røde kæmpestjerne vil omsider trække sig sammen og blive kold, hvor den efter oceaner af tid, der overstiger vores fatteevne, vil blive opløst, blive til en indifferent masse og fortabe sig i alt andet. Intet.
Jeg er solen. Jeg er det, der dør.
Ifølge pessimisten Mainländer er kosmos guds fortsatte død og rådnende korpus. Bevægelsen fra enhed til opløsning til intet. Vi lever guds død. En stadig tiltagende entropi.
Jeg er solen. Jeg er det, der dør.
Vores solen er blot en blandt utallige. Et forsvindende kort blink omsluttet af et uendeligt mørke.
Som gnister af et bål der ikke er.
Jeg er solen. Jeg er det, der dør.
Nyplatonikerne betragtede solen som et billede, en sunthemata, af en bagvedliggende sol. Bag billedet af solen var den egentlig sol og bag den egentlige sol, det éne.
Jeg er solen. Jeg er det, der dør.
Jeg har sol i mine øjne De stråler som ild Jeg har sol i mine årer Den flyder som blod Jeg har sol i mine arme Den griner som børn Jeg har sol på mine læber Den tier som ord
Jeg er solen. Jeg er det, der dør.
Ifølge Proclus var heliotroperne, når de bevægede sig i overensstemmelse med solens bevægelse over himlen, i en tilstand af bøn. At bevæge sig i samklang med de kosmiske bevægelser var bøn.
Således var det ikke “jeg” der bevægede mig, men hele kosmos der bevægede sig i mig. Men kosmos emmede endnu af evighed.
Efter guds død er kun bevægelsen tilbage.
Jeg er solen. Jeg er det, der dør.
At bede er at dø.
Jeg er solen. Jeg er det, der dør.
Aldrig så et øje solen, hvis det ikke allerede var sol-lignende (Plotin).
Solen er vævet ind i øjets biologi, som fluen allerede spiller med på edderkoppens net. Solen og øjet er slægtninge. Øjets blinde punkt er solen bag solen. Iris et sort hul.
Vi kan ikke stirre på solen, da den således vil kalde sine slægtninge tilbage i branden.
Jeg er solen. Jeg er det, der dør.
Jeg har sol i mine tarme Den nedbryder som lort
Jeg er solen. Jeg er det, der dør.
Myceliet spreder sig som lysende nervetråden under jorden.
Snart vil det skyde.
Solen i zenit. Solen i nadir.
Kan man bede i et kapitalistisk samfund? Forbrugeren beder og realiserer sig selv i forbruget. Den fastholder jeget i sin bøn og fornægter dermed døden. Jeg kan kun rage til mig eller gå under.
Just do it! Impossible is nothing! I’m loving it! Because I’m worth it.
Solen i zenit. Solen i nadir.
Både kapitalismen og fascismen approprierer sol-energi. Den førstnævnte ved at transformere det til forbrugerprodukter, eksempelvis olie og kul, og den sidstnævnte ved at koncentrere den i en førerskikkelse, en inkarnation af det suveræne hinsides. På forskellig vis antager de begge sol invictus, den uovervindelige og udødelige sol. Kapitalismen antager sol invictus implicit i dets krav til uendelig vækst, og fascismen, i førerens hellige suverænitet. Hverken fascismen eller kapitalismen har afskaffet forestillingen om evighedens opnåelighed.
Men solen dør. Den forbruger sig selv. Og i processen fortærer den sig selv uden at få noget igen. Vi, alt liv, er alle afkom af denne selvfortærende proces, der generøst uddeler sin egen død, på en måde der understøtter livet. Indtil den ikke gør det mere.
Solen i zenit. Solen i nadir.
Efter guds død: Også forrådnelsen er en tilstand af bøn.
Solen i zenit. Solen i nadir.
Vi slikker den salte sol af fremmede prostituerede kroppe på fjerne strande.
Solen i zenit. Solen i nadir.
Den syriske solgud og romerske kejser heliogabalus blev hyldet som anarkist. Han klædte sig i kvindetøj. Dannede par med sin kusk som kaldte ham sin dronning. Giftede sig med tempel-jomfruen. Han dyrkede offerritualer hvor blod og vin flød på tempeltrappen. Han spottede magten og undergravede institutionerne.
Forstod han blot at solen var alles og ikke kejserens, forstod han blot at den ikke var udødelig, da var han måske blevet en sand anarkist.
Fascisterne er de sande anarkister, siger Sades libertinere i Salo.
Uanset hvad var Heliogabalus nok stadig blevet begravet i lort.
Solen i zenit. Solen i nadir.
Midnatssol.
Også natten er en sol.
Solen i zenit. Solen i nadir.
Efter guds død: At skide er en tilstand af bøn.
Solen i zenit. Solen i nadir.
Du har sol i dine maskiner De glinser af olie Du har olie i dit plastik Det fylder dit ocean Du har oceaner i dine øjne De dør, de dør
Hengemte somre i umindelig tid Smører vores stivnede lemmer
Solen i zenit. Solen i nadir.
Europas hjerte fremsiger sin bøn: Ich liebe meinen Kanzler. Sårets lysende rød smittes af rust, og bløder med tiden en betændt sol. Først: Et Dannebro strukket uden korsets vinger. Et stille, tresomt heil fra Kurz over Netanyahu og Frederiksen. Jeget elsker sin kansler. Kriegst eh alles, was du willst. Solen går ned over alt, hvad du vil. Medicin mod en aftagende himmel.
Solen i zenit. Solen i nadir
Kunstig sol: EAST Tokamak
Solen i zenit. Solen i nadir.
THE GREAT PACIFIC GARBAGE PATCH
Sol omsat til organismer omsat til olie omsat til plastik. Single use invictus Evig sol i tupperware, i plastikflasker, omkring dit grønne udvalg Omsider i årerne, i alt oceanets dyreliv, i alle myrer på jorden, i modermælken. Plastik sol invictus Plastics make it possible
Solen i zenit. Solen i nadir.
Okkulte nazister tilbad den sorte sol, men det var deres had der skyggede for deres udsyn.
De så ikke at den sorte sol var en stæreflok og at deres dans på himlen tildels var en strategi mod rovfugle.
Solen i zenit. Solen i nadir.
Solbørn sidder i en syrisk fangelejr. De går i menneske tøj. Men kolde plastikhjerter vil også begrave disse i lort.
Solen i zenit. Solen i nadir.
Myceliet har fortæret sit hjerte i en kannibalistisk festmiddag. Det skyder sine frugtlegemer i vejret hvor dansende fødder trådte.
Hekseringen har solens form og kalder sine slægtninge tilbage i branden
Vi er solen. Vi er det, der dør.
Det rødmende: Et slag med flad hånd. Et ansigt under elskov. En himmel bag den kommende himmel. Skyerne og vores kinder, når vi møder en elsket. Vi slåes ihjel. Vi kan og vil ikke lade være med at dø. Blodet der søger ud. Mod lys. Mod. Lys.
Vi er solen. Vi er det, der dør.
Vi ser det ske og vi behøver ikke længere bede. Vi er ikke længere. Jeg-opløst. Vi-opløst. Dét sker. Afbrænding. Et bål i mørke. Nu skal du se. Skær dine øjne ud.
Vi er solen. Vi er det, der dør.
Utopi?:
Voks dig stor og rød Som solens død
Slug alt på din vej.
Vi er solen. Vi er det, der dør.
Såret holder solens form. Puds, betændelse, blod og skidt samles i skorpens runding. En ivrig negl kradser solen af huden og en ny kan opstå. Smagen er let metallisk.
Vi er solen. Vi er det, der dør.
Sårdannelse er også en bøn Arvæv er også en bøn
Vi er solen. Vi er det, der dør.
På den flossede himmel over vejlerne hænger stæreflokkens billede. Én for én stjæler de solens stråler få meter fra den endelige jord. Og flyver videre i dansen. Motivet er værdiløst.
Under stammedansen trampes jorden så hårdt sammen, at intet vil gro igen. Vi stjæler solens kanvas. Vi fortsætter solens død. Stjernerne er lyset mellem vores sorte vinger. Vi kan flyve.
Vi er solen. Vi er det, der dør.
Og stjernen er stjernerne, og månen er alle måner. Stille! og vi kan høre dem fløjte.
Vi er solen. Vi er det, der dør.
Efter guds død: Også at elske er en tilstand af bøn. At danse er en tilstand af bøn. At synge er en tilstand af bøn.
Vi er solen. Vi er det, der dør.Myceliet ber til intet. Solen tier på læberne
