Floret om Mycelium #1

“Jeg tror også det er derfor sproget gennemgående er ført i manifestets agiterende toneleje i Mycelium. Som en markering af alvor, af samfundsnedbrydelse, af (seksual)politisk konflikt. Der er ikke blot tale om den sidste, nye perverse trend. Der er tale om en politisk nødvendighed som finder sit perverse udspringspunkt i røvhullet: “I enden nedbrydes og sammenblandes alt. Udslettelsen af enhver forskel, at trænge ned i væren, antager en ekskremental karakter”. Røvhullet er altså det perverses sted fordi røvhullet er det sted der nivellerer alle forskelle og udskider en besudlet, tabuiseret masse. Men samtidig er det vigtigt at dette sted forbliver usikkert. Den besudlede masse må ikke helliggøres, røvhullet må så at sige aldrig blive Gud, for så falmer stedet i endnu en assimilativ overtagelse.[…] Den perverse er altså den der fører overtrædelsen til den yderste konsekvens. Derfor er røvhullet også nært forbundet med en kærlighed til “alle de udstødte”. “Kan man tænke sig noget mere anstødeligt, en større hån imod den herskende anstændighed, end fattige, bådflygtninge, sindssyge, tabere, ludere, stofmisbrugere, samfundets udstødte affald?”.
Den logik der gør sig gældende i Mycelium er derfor også en revolutionær logik, en logik der ikke acceptere gradvise tilpasninger og indordninger, men derimod taler for en totalomvæltning af de normative strukturer. Det er selvfølgelig ekskluderende overfor nomaten, men det er måske den allerede ekskluderes eneste tilbageværende rettighed? Selv at kunne vælge sine kampfæller: “Den perverse finder glæde i denne spottende hån”.”

Læs mere:

Kussen og røven

Leave a Reply