Solstice at Kræ-Syndikatet

Mycelium + KRÆ syndikatet + Laboratoriet for Æstetik og Økologi inviterer til solhvervs ritual

Mycelium laver kannibalistisk solhvervsritual, Laboratoriet for Æstetik og Økologi præsenterer antifascistiske heksebesværgelser, sorgritual og bålsang, Ål med Autisme støjer og andre ting sker…

Program:
Mycelium
Solhvervs ritual “Life”
angela rawlings + SHE’S A SHOW
ÅL MED AUTISME
Forlaget Uro + Teater clapclap

————
MYCELIUM
“Øjet, En kannibalsk delikatesse … Og da et fremtræder et enormt øje på den sorte himmel, forfølger den kriminelle gennem rummet og ned i havets dyb, hvor det fortærer ham efter at have antaget fiskens skikkelse. Utallige øjne formerer sig ikke desto mindre under bølgerne” – Bataille

“Et kys er begyndelsen på kannibalisme” – Bataille

“Vi spiser dit ben for at vokse en arm på vores ryg. Din kæbe danner næring for vores hænder. Din hånd, vores fødder. Din læbe, vores kønsorganer. Din lever, vores tandkød. Dine fingre, vores hår. Dit øje, vores røv. Din tunge, vores fodballer. Dit skulderblad, vores kindben. Dit hoved, vores blindtarm. I den forstand er myceliets festmåltid generøst; dets hunger, elskov; dets mæthed, kærlighed.”

As the dancers are cannibals
As the generous are cannibals
As the lovers are cannibals
We are cannibals

—————
ÅL MED AUTISME
(Claus Poulsen, Henrik Lind-jensen og marie Eline hansen)
Spiller Moderne Musik

I et drømmeløst drønmix af C-bow,
Ipad, Laptop, Synths, Pedaler og
Chapman Stick.

Fra 0-100
på 20 minutter.

—————

CALLING ALL VAMPIRE FEMMES TO FEAST ON FASCIST BLOOD (Yerbamala)

Vintersolhverv 2017

Vi slagtede den sidste gris i anledningen af vintersolhverv.

Danmark er et produktionsland. Vi producerer svin. Byttedyr. Nyttedyr.

Grisene føres langsomt ind i slagtehuset. Den sidste gris bliver mere og mere ængstelig. Som køen tynder ud og grisen i stadigt stigende grad bliver overladt til sig selv bliver den desperat. I ren frustration gør den skade på sig selv, hvilket sætter sig i kødet og i sidste ende er dårligt for produktionen. Og Danmark er et produktionsland. Vi må producere frem for alt.

Ud fra en retslig betragtning er (kz-)lejren rigtignok det biopolitiske paradigme. Den permanente undtagelsestilstand hvor nøgent liv produceres: Det liv der ikke har nogen retslig status. Det liv der må tages eller kan overlades til havet. Den bandlyste. Statsløse. Flygtning.

Ud fra en produktions- og forbrugsbetragtning er indkøbscenteret paradigmet. Det liv der ikke kan forbruge og producere må elimineres. Nøgent liv, foruden købekraft. Den arbejdsløse, der lever på kollektiv klods. Han skylder! Flygtningen der bliver immigrant med fortjeneste for øje. Tiggeren der med sin blotte tilstedeværelse og appel til almissen udstiller vores forbrugslogik:

Giv mig noget.
Jeg giver intet i pant.

En fremstrakt hånd der efterspørger en værdi, den ikke selv kan optjene, en værdi den ikke ejer.

Danmark er et produktionsland. Vi producerer svin. På rad og række.

Svinehunden vogter svinene der efterhånden lydigt træder ind i produktionen.

Men i den sidste gris ulmer oprøret.