Mycelium at Extinction Rebellion: Vendepunktet

Dette er et åndedrag

Og vi er mycelium.

Og vi er mange
Og vi er ingen
Mycelium er ingenting
Mycelium er et mellemværende
Mycelium er det forhold, at vi er forbundet.
Som alt andet er forbundet
Som er det naturen er
Når den ikke er andet end det forhold at alt er
Og derfor ikke er noget
Ingen ting
Intet produkt
Et tv, en bil, en telefon, et feriefoto, en prostitueret, en livsstil, en svinekotelet

Dette er et åndedrag
Og vi er natur
Når naturen ikke er noget
Når naturen ikke er noget vier i, men noget vi er af
Og vi er miljøet
Når miljøet ikke er noget der omgiver os, men noget der gennemtrænger os.
Som et åndedræt, en kniv
Som manglende drikkevand eller stigende oliepriser
Som fraværet af en afdød art
Som hjertets forhold til lungerne
Og lungernes forhold til nyrerne 
Og nyrernes forhold til stenene
Og stenenes forhold til stjernerne
Og stjernernes forhold til planterne
Og planternes forhold til olien
Og oliens forhold til maskinerne
Og maskinernes forhold til kapitalen
Og kapitalens forhold til krigen
Og krigens forhold til døden
Og dødens forhold til mulden
Og muldens forhold til myceliet

Dette er et åndedrag
Og myceliet spreder sig i mulden
Som det spreder sig i døden
I krigen, kapitalen, maskinerne, olien
Planterne, stjernerne, stenene, nyrerne
Lungerne, hjertet
Og omsætter døden til liv
I alle ting, som var de ingen ting
Det spreder sig
tager til
Udvider sig
Danner kreds
Skyder sine svampe over jorden
Som hekseringe, hvor der blev danset
Som dansepest og glædesråb
Som hellige rum, der aldrig har kendt til guder
Men som ene og alene hylder solen
Den sol der dør
Der nærer alt liv på jorden.
Der omsættes af planterne
Der gør luften åndbar
Der fortæres af dyret
Der fortæres af andre dyr
Der lagres i olien
Der smører maskinerne
Der udødeliggøres i plastikken og diamanten
Som et udødeligt løfte om flere ting

Dette er et åndedrag
Og solen høstes forskelligt
Den akkumuleres på få hænder
Vi er ikke i samme båd
De slikker sol på en yacht
De slikker sol i Dubai
De slikker sol på vesterbro
De slikker sol på safari
Vi er ikke i samme båd
De sveder sol
De sveder blod
De sveder plastik
De sveder Iphones
De sveder porno
Og vi slikker salte solkroppe tør for næring
Vi høster olie, blod og børn
Vi høster børn
Og de har ikke samme farve, køn og indkomst
Og det Gaias fødselsmerter
Der adskiller himlen og jorden
Solen og planeten
Men naturen er ikke Gaia
Naturen er Shiva
Der høster hoveder og drikker blod
Men naturen er ikke Shiva
Naturen er Lego, Nestle og Apple
The stuff that dreams are made of
Pagt med naturen er for de privilegerede
Vi kan ikke redde naturen
Vi skal ikke redde naturen
Måske skal den redde os
Men det vil sige, at vi skal redde os selv
Fra os selv
For Gaia vil omfavne dig
Shiva vil hugge dit hoved af
Og solen giver liv
Uden forventning om modregning
Uden ønske om gengæld
Uden interesse i hvordan vi forvalter det

Solen vil skide på kapitalismen
Der alene kan akkumulere
der lider af forstoppelse
der derfor udelukkende skider monumenter
Solen vil skide på asketen
Hvis reaktion på forstoppelsen er fornægtelse

Og solen vil skide på dig
Som naturen vil skide på dig
Som blomsterne vil skide på dig
Så skid som solen
På kapitalismen
På Vareliggørelsen
På nytteværdi
På markedsværdi
På friværdi
På værdi
Stick it where the sun doesn’t shine
Og skid som solen
Men skid en frugtbar mødding
Skid som solen giver liv uden modregning
Generøst og ødselt
Som gaven der giver sig selv
I dansen
I glæden
I latteren
I erotikken
I fødslen
I protesten
I en radikal omfordeling uden modregning

Dette er et åndedrag
Vi står her, som mycelium
Fordi vi ikke er mycelium
Fordi mycelium er ikke noget man kan være
Fordi det er et mellemværende
Der ikke stopper ved dig og mig og os
Der ikke stopper med os og jorden og solen og mælkevejen og intet
Fordi naturen blot er det forhold at den er
Fordi miljøet er det, at det gennemtrænger os
Som en kniv, som den sjette massedød, som smeltende iskapper, som klimaflygtninge og dollargrin
Mycelium er udelukkende
Et fælles åndedrag, der trækker verden ind og ud